Aktivitet: mørkerundbold

Vores aktivitet for holdet var mørkerundbold. Deltagerne kom ind i den mørke hal, hvor det eneste lys der var, var en masse knæklys. Deltagerne fik besked på at tage et armbånd på hver hånd. Et hold havde orange og gule lys, det andet havde grønne og pink. Keglerne var blå. Vi havde en bold som lyste i ca. 10 sekunder, som man skulle kaste ud, så der var ikke noget bat. Vi forklarede reglerne, som var ligesom i det almindelige rundbold, dog kunne man ikke dø, hvis bolden bliver grebet eller hvis man ikke når at løbe hen til keglen. Vi spillede med reglerne i 2x 10 minutter, derefter blev spillet sværere i og med at nu kunne man godt dø, hvis man blev grebet og man døde også hvis man ikke kunne nå hen til keglen.

Formålet med vores aktivitet var at udfordre sanserne, især synsansen, og styrke sammen holdet og fælleskabet på holdet. Vores målgruppe var vores klasse, hvor folk er mellem ca. 20 og 30 år. Hvis man skulle bruge den i pædagogisk praksis, i feks. praktikperioden, kunne aktiviteten være rigtig god til en ungdomsklub eller DUS for stører børn. Hvis man skulle bruge legen på handicappede, udviklingshæmmede og mindre børn i børnehave eller de ældste i vuggestue, kunne man bare bruge det mørke rum og lyset som et sanserum, uden at spille rundbold. Man kunne eventuelt trille bolden i mellem hinanden eller skabe "billeder" ud af lysene.

Vi organiserede legen ved at sætte den ind i organisations cirklen.

Rekvisitter: 4 kegler - en til hver hjørne af banen Flad genstand - bruges til stopsted. 45 knæklys - en til hver deltager og nogle til kegler og stopsted

Område: Banen laves i skolen idrætshal - banen skal være firkantet, tilpasses i længden efter hvordan det går

Deltagere: 26 personer (27 med Maj) Deles i to lige store hold

Betingelser: Alle slags kast er tilladt Tænkt over ikke at tyrer, vi er i en forholdsvis lille hal! Andet: Almindeligt idrætsgulv

Vores leg var lidt svær at dokumenterer i og med at det var en mørkeleg, men vi har nogle små billeder.

Vi fik deltagerne til at skrive lidt evaluering af vores leg, det bruger vi også som dokumentation.

Vi valgte at få deltagerne til at skrive nogle få sætninger  om hvad de synes om vores leg, som evaluering. Vi valgte at gøre det på den måde, fordi at vi har erfaring med at det ikke er alle der har lyst eller kan sige noget lige efter en leg, hvis der er en der allerede har sagt at det var sjov, er der måske ikke flere der har lyst til at sige det samme igen. Det er også godt for dem der er lidt stille som ikke har lyst til at sige noget foran en forsamling. Det var også meget praktisk for os, fordi så har vi det og kan tage det med os når vi skal sidde og evaluere.

Her er noget af det der gik igen på de sedler som vi fik tilbage fra deltagerne:

• Det var rigtig sjovt, kreativt, godt, anderledes og sjov måde at bruge sanserne på.
• Godt med klare regler, det var bedst i anden runde med de rigtige rundbold regler.

Vi havde brugt organisationscirklen og det gør det let at se hvad man kan justere på. Vi brugte de sedler som deltagerne havde skrevet til os med feedback og forbedringsmuligheder. Vi kunne eksempel vis have rykket keglerne længere væk eller tættere på for at justere løbe distancen. Vi kunne have sat musik på for at for at gøre det sjovere eller sværere sådan at deltagerne ikke kunne hører hinanden så godt. Vi kunne have fundet på en helt ny leg, som man kunne lege i mørke med lysene og den lysene bold. Vi kunne også have brugt de rigtige regler fra start af så der var mere konkurrence element i legen. 

Læring igennem forskellige lege

Tænk over en aktivitet I har lavet, hvor I har arbejdet ud fra flere af disse intelligenser. 

Aktivitet: "Capture the flag"

Intelligenser: 

Som vi har gjort brug af ubevidst:

Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)

Logisk-matematisk intelligens 

Sproglig intelligens

Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)

Interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre)

Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)

Naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen)

Hvad gik godt/skidt? Hvordan reagerede gruppen? Reagerede alle ens? Beskriv den.

Legen gik godt idet at alle havde mulighed for at være med på hver sin måde, da der både var nogle, som skulle være meget aktive og andre der skulle være mindre aktive. Legen krævede et godt samarbejde for at kunne vinde. Der var nogle der gik meget op i legen og bare ville vinde hvorimod der også var nogle som var mere tilbageholdende og ikke var meget for at skulle være meget aktive, så det gjorde at der var plads til alle. 

Forestil jer andre situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt for nogle børn at arbejde ud fra andre intelligenser end de oplagte – hvordan kunne det stilles op?

Skriv en case – tag gerne udgangspunkt i jeres valgfag.

Bogstave legen: det går ud på at man skal lave bogstaver med kroppen og derefter danner små ord. En anden leg kunne også være at tegne bogstaverne med kridt og så lade børnene gå rundt på bogstavet for at få en fornemmelse af bogstavetes form eller kunne man skrive et ord og få børnene til at løbe hen på det bogstav som bliver sagt. Legen "Frugtsalat" kunne også bruges, i denne sammenhæng bare med bogstaver. 

Brug SMTTE-modellen til at stille en aktivitet op.

Mål: børnene skal lærer forskellen på de forskellige bogstaver og hvordan de ser ud.

Sammenhæng: at de skal samarbejde for at danne bogstaverne og skulle kunne genkende dem fra hinanden.

Tegn: vi vil gerne se, at børnene kan finde ud af at forme bogstaverne, og at de har det sjovt ved at lære bogstaverne på en anden måde. Efter aktiviteten vil vi gerne se, at børnene har lært noget ved, at de er interesseret i bogstaver.

Tiltag: vi vil gå stille frem og starte med et bogstav af gangen og forhøje sværhedsgraden lidt efter lidt. Man kunne gøre brug af billeder af bogstaverne for at vise børnene hvordan bogstaverne ser ud.

Evaluering: vi vil løbende i legen lave evalueringer for at tilpasse legen bedst muligt (sværhedsgrad skal passe med børnenes kunnen). Vi vil løbende tage billeder, som de senere selv kan se. Til sidst vil vi lave en evaluering med børnene og få deres mening om legen og hvad de synes om at lære bogstaverne på denne måde. Som afslutning vil vi tegne bogstaverne med børnene for at se om de har fået udbytte af legen.

Intelligenser i legen:

Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)

Logisk-matematisk intelligens

Sproglig intelligens

Interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre)

Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)

Naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen) (kan bruges hvis man leger legen udenfor)

Berøringssansen (den taktile sans)

Om berøringssansen:

• Udvikles tidligt i fosterstadiet.

• Sansecellerne sidder i huden og i slimhinderne med størst koncentrationen omkring ansigt, hænder, fodsåler og kroppens forside.

• Den beskyttende/undersøgende følesans.

• Har stor betydning for fysisk kontakt.

Hvilke problemer der kan være ved denne sans.

Hypersensitiv (over-følsomme) kaldes også taktilskyhed.

• Når mor eller far synes, at badevandet er passende lunt, skriger de af smerte, fordi de brænder dem.
• Viser tydeligt ubehag ved enhver form for tæt berøring.
• Spiseproblemer: kan ikke lide konsistensen af bestem mad.
• Svært at gå fra mælk til fast føde.

Hyposensitiv (under-følsomme)

• De lader ikke til at føle smerte.
• De skal hele tiden pille og nusse med alting.
• Kan ikke få nok af stærke lugte.

Præsenter 2 aktiviteter med fokus på jeres sans. (en af øvelserne skal kunne laves i motorikbane) Aktiviteterne skal prøves af, med hinanden som målgruppe. 

Motorikbane:

• Følekasser med forskellige genstande

• Gå med bare tæer i f.eks., græs, vand, sand osv. (udenfor)

Valgfri leg:

• "Goddag-legen"

Beskrivelse af "Goddag legen":

Med eller uden musik – Bevæger sig rundt imellem hinanden, når musikken stopper eller der fløjtes, skal man sige goddag til hinanden på en bestemt måde:

• Med numserne mod hinanden

• Med hænderne

• Med fødderne

• Med maverne

• Med hovedet mellem benene osv.

Evavulering af "store legedag"

Tirsdag den 9. juni var vi til "store legedag" på Gl. Lindholm skole i Nørresundby, hvor vores opgave var at lave en legedag; opgaven havde til hensigt at gøre overgangen fra børnehave til skole mere glidende for børnene. Dagen startede med en fælles opvarmning, som var lavet af en medstuderende, for alle børn, pædagoger og studerende. I gruppen havde vi planlagt legen "pædagogen siger". 
Legen gik ikke helt som forventet og var ikke fyldestgørende nok til at dække de 15 minutter vi havde sammen med hver børnegruppe. Vi blev også opmærksomme på at den leg, som vi stod for, krævede at børnene skulle være meget aktive, og det kunne godt mærkes på nogle af børnene at de ikke synes om at være så aktive. Derfor fandt vi hurtigt ud af, at vi var nødt til at justere, for at vi kunne få alle børnene med og alt efter hvilket barn som vi havde med at gøre. Vi måtte improvisere og tage brug af andre lege, vi valgte en alternativ version af "hoved, skuldre, knæ og tå" og "åh boogie woogie", hvilket vi fandt ud af vækkede børnenes interesse, og gjorde at de deltog mere aktivt. 

Det var alt i alt en god dag for alle og pædagogerne var meget positive over dagen og efterspurgte en "store legedag" næste år, hvilket indikerer en succes. 

Refleksionsspørgsmål til pædagogik, dannelse og den professionelle pædagog

Argumenter for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvordan adskiller argumentationerne sig fra hinanden?

Pædagogisk realisme:

• Barnet skal tilpasses samfundet ved at optage opdragelsen, uddannelsen eller undervisningen gennem erfaringer. Hensynet til barnet varierer inden for forskellige traditioner for pædagogisk realisme.
• Dannelse er tilpasset verden.
• Pædagogisk realisme kan inspirere til at børn udvikler sig gennem erfaringer, ved at vejen allerede er ret klar fordi erfaringerne allerede er gjort på forhånd, altså din far er allerede tømre, og nu skal du bare gøre det samme som ham.  Man skal tilpasse sig hvad samfundet vil. Man overfører erfaringer til næste generation og man bliver specialiseret i det man skal, man skal kun en ting og det bliver man god til.

Humanistisk pædagogik:

• Barnet skal udfolde sine særevner i forhold til opdragelsen, uddannelsen og undervisningens indhold for at forstå det. Synet på, hvad der er rammerne for den personlige erkendelse, varierer inden for forskellige traditioner for humanistisk pædagogik.
• Mennesket i centrum = minus autoriteter.
• Fokus flyttes fra ydre vilkår som instruktioner til indre vilkår som forståelse.
• Forståelse ud fra den eksisterende viden og udfoldelse af sær evner.
• Man har meget mere fokus på det enkelte individ. Hvad har det enkelte barn behov for.
• Man skal også tilpasses samfundet men man skal forstå hvorfor man gør det.
• Humanistisk pædagogik kan inspirere til at børn udvikler sig gennem erfaringer, ved at have fokus på hvad det er barnet vil og hjælpe det på vej til at udvikle lige præcis det som barnet er god til.

Kritisk pædagogik:

• Forholdet mellem barnet og opdragelsen, uddannelsen og undervisningens indhold er skabt af bestemte magtrelationer i samfundet. Disse skal afsløres, for at barnet kan leve frit. Synet på, hvad der er hensigtsmæssige magtforhold i samfundet, kan varierer inden for forskellige traditioner for kritisk pædagogik.
• Sammenhæng mellem samfundsudviklingen og individet.
• Magtforhold mellem samfundet og individet.
• Opgør mellem sociale positioner og viden.
• Man behøver ikke være tømrer fordi ens far var.
• Kritisk pædagogik kan inspirere til at børn udvikler sig gennem erfaringer, ved at man er meget kritisk så at barnet kan frigøre sig og finde sine egne meninger. Barnet kan bestemme helt selv og bliver nød til at lærer af sine egne erfaringer.

Konstruktivistisk pædagogik:

• Al indhold i opdragelsen, uddannelse og undervisning er konstruktioner – hvad enten barnet selv har skabt dem (konstruktion), genskabt dem (rekonstruktion) eller opdelt dem i delelementer og forholdt sig kritisk dertil (dekonstruktion). Barnet må vedvarende revurdere sin konstruktion og dermed sin forståelse af opdragelsen, uddannelsen og undervisningens indhold. Om konstruktionen deraf foregår som en individuel, dialektisk eller en social proces, varierer inden for konstruktivistisk pædagogik. I de fleste tilfælde vil man opfatte læring som noget man skaber i fællesskab.
• Forståelse er individuel i forhold til den konstruktion (skemaer),som individet opbygger gennem viden og erfaringer.
• Stærkt fokus på individet.
• Konstruktivistisk pædagogik kan inspirere til at børn udvikler sig gennem erfaringer, ved at give barnet ansvaret for at vurdere og revurdere indholdet i undervisningen, opdragelsen  og uddannelsen. Barnet afhænger af sine egne erfaringer. Der er mange flere sandheder.

Hvilke styrker og svagheder har de forskellige teorier?

Styrker

Pædagogisk realisme: Du ved hvad du skal. Der er meget viden i de erfaringer man får fra ens forældre (social arv). Man er mere sikker på at alle får et arbejde - dannelse.

Humanistisk pædagogik: Der var ret meget fokus på det enkelte individs behov.  

Kritisk pædagogik: Det er godt at være kritisk så man er mere bevidst omkring hvad der sker. Man er mere frigjort og kan danne egne meninger og holdninger.

Konstruktivistisk pædagogik: Man er mere selvstændig når man selv skal vurdere og revurdere og man har mere ansvar. Der er forskellige sandheder. 

Svagheder:

Pædagogisk realisme: Der er ikke plads til at man selv kan bestemme hvad man vil eller plads forskellighed. Mange forventninger fra samfundet.

Humanistisk pædagogik: Der er stører forventninger til det enkelte fordi nu skal man også forstå hvorfor man gør som man gør.

Kritisk pædagogik: Det kan også være en ulempe at være for kritisk.

Konstruktivistisk pædagogik: Hvis man ikke selv kan tage ansvar for sig selv er det ikke sikkert man bliver til noget. Mange kan blive stresset over ikke at vide hvad man skal, så er det måske lettere hvis man får af vide at du skal være tømrer som din far. 

Kan man have en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori? I givet fald, hvordan vil det se ud? 
Ja, det mener vi at det kan man godt, men konceptet ville højst sandsynligt kunne sættes i en boks. Det vil være svært at sige konkret, hvordan det ville se ud. Det er forskelligt alt efter, hvilke mennesker der skulle stå for det og hvilke værdier de mennesker har.

Dannelse handler ikke om disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej, hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen og i samfundet

Det er helt klart en barriere at der er så travlt i institutionen, man har ikke tid til at understøtte de forskellige børns dannelsesprocesser, men kun koncentrerer sig om at få hverdagen til at hænge sammen. Og der er pres fra samfundets side om at børnene skal være i institution i så lang tid, fordi forældre skal arbejde så meget. 

Diskutér, hvordan pædagogikken i institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold til både sig selv, samfundet og verden. Hvilke indhold skal børn præsenteres for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?

Motoriske processer og sproglige processer, så man er godt stillet i forhold til at skulle være god i skolen og blive en god kammerat. Der skal være god balance mellem materiel dannelse og formale dannelse.

Mange peger på, at vi lever i et senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle bedst udfyldes.

Vi får en mindre rolle. Vi bliver mere en slags guide og eksempel på, hvordan vi mener man skal være som menneske. Det kan helt sikkert kun blive en mindre rolle som resultat af den måde vi bliver prioriteret af samfundet og politikkerne. 

Diskutér de opgaver, pædagogiske institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere studerende til at løse dem.
Vi skal sikre udvikling trivsel og læring, og især spotte hvis der er nogen der har nogen vanskeligheder der gør at der er mere der skal sættes ind overfor det barn, så vi kan sikre trivsel, udvikling og læring. Det er vores uddannelse med til at gøre.

Er samfundsmæssig bevidsthed nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i det daglige arbejde.
Ja, hvis der ikke er samfundsmæssig bevidsthed risikere vi at vores arbejde bliver set som ikke vigtig og et sted hvor politikerne mener at de sagtens kan spare. Den kommer meget i spil i hverdagen når forældre kommer ind og ud af institutionen.

Hvordan skal pædagogen løse dilemaet mellem kravene fra ”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet stiller for pædagogisk arbejde?
Vi skal finde en balance mellem krav fra bruger og betingelser for samfundet, men vores pædagogiske opgave er at sørge for at der ikke blive gået for meget på kompromis med brugernes behov, vores opgave er at råbe op om hvor vigtigt vores arbejde er.

Motorisk udvikling 0-2 års alderen.

I starten har spædbørnene en masse reflekser og de reflekser er meget vigtige i forhold til den motoriske udvikling, reflekserne forbereder spædbarnet på at skulle holde sit hoved. 


3-4 måneder: barnet kan barnet støtte på sine underarme, løfte hovedet og se sig omkring. 


3-6 måneder: barnet kan vende sig fra mave til ryg og omvendt, barnet kan skubbe sig lidt rundt.


6-9 måneder: barnet ruller fra sted til sted, barnet kan ligge på mave og dreje rundt som viserne på et ur. Når barnet er syv måneder kan det ligge på maven og bevæge sig baglæns. Barnet lærer frem til de ni måneder at krybe sig forlæns.


9 måneder: barnet kan selv komme fra liggende til siddende selv, det er først nu barnet skal kunne sidde selv, barnet sidder rank og stabilt. Barnet lærer at kravle. Det kan rejse sig op, når det holder ved noget. 


10 måneder: barnet kan komme omkring i hele stuen inklusiv at kravle over dørtrin og trapper. Barnet begynder at gå rundt fra sofa til stue bord.


12 måneder: barnet kan kravle både op og ned af trapper. 


13 måneder: barnet kan gå og barnet kravler op over alt.


16 måneder: barnet løber mere end det går. Kravler selv op på stol og puslebord. 


18 måneder: barnet står på sine ben og bøjer hovedet ned til gulvet og venter på at nogen vil skubbe det rundt i en køllebøtte. Vil gerne hoppe i sengen men  med hjælp. Elsker at kravle op og hoppe ned, stadig med hjælp. Kan gå op og ned at trapper med hjælp. Falder næsten ikke. 


21 måneder: barnet kan hoppe i sengen og lignende uden hjælp. 


2 år: barnet kan hoppe på gulvet, cirka 1 cm over gulvet. Barnet kan selv slå køllebøtter. Barnet kan selv gå op og ned af trapper. Kan kravle op og hoppe ned af skamlen uden hjælp.     

Eksempler på lege og aktiviteter der passer til målgruppen. 
Det er god ide at træne nogle lege der styrker motorikken mindst 15 min dagligt. 


• Forhindringsbaner med forskellige motoriske udfordringer.
• Sanglege med mange bevægelsesmuligheder og fagter.
• Siger en remse og udfører de bevægelser, som hører til.
• Inden barnet selv kan ligge på maven på gulvet kan man træne det i sine arme i stedet, eller på tværs over ens ben.
• Svingtur, helst tidligt, barnet har været vand til det i mors mave. Over seks måneder kan man holde dem under armene.
• Tumelumsk, træner balance og vestibuler sansen.  Trille på bold.
• Hoppe ned fra alt og i sengen.
• Massage med redskaber  og sanserekvisitter, som kan stimulere følesansen på forskellige måder.

Fleksions spørgsmål omkring didaktik

Hvordan og hvorfor bruge didaktik i en pædagogisk kontekst?

Didaktik bruges for at sikre at børn opnår forskellige kompetencer. Når man laver et didaktisk forløb er det en måde at være sikker på, at man kommer omkring alt.

Hvad tænker I om pædagogen som didaktikker?

En pædagog er en anden slags didaktikker end en lærer. En pædagog underviser også, men har flere ting i omløb nemlig både omsorgen og opdragelsen. En lærer fokusere mest på det faglige, hvor pædagogen fokusere på at danne et helt menneske.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge didaktiske modeller, som en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne?

Ulempe: det er meget firkantet, at tingene skal passe ind i de forskellige kasser. Man får fokusset væk fra nærheden/samværet med børnene. Det bliver meget voksenstyret og børnene får ikke lov til at lege hvad de har lyst til. 

Fordele: Det gør det nemmere at få øje på ting f.eks. får man øjnene op for flere ting, som man ikke ville se eller tænke over, hvis man ikke arbejde med planer eller modeller. Derved kan man sikre, at børnene har mulighed for at få de kompetencer man sætter sig for, at de skal have.   

SMTTE-model ("Pædagogen siger")

Sammenhæng

Hvad er situationen?

Det er en legedag, som har til formål at inkludere de børn som starter i skole efter sommerferien.

Hvad har fået os til at være optaget af det, vi vil arbejde med at udvikle?

Vi fik til opgave at skulle finde på en leg der havde til formål at lærer børn noget, imens de er i bevægelse, samtidigt med at førskole børnene skal inkluderes, der kom vi til at tænke på legen, "pædagogen siger". Det er en leg der opfylder de krav, fordi vi som styrer legen kan variere den og tilpasse den så de både kommer til at bevæge sig og at kommer til at lære noget om tal, bogstaver, farver osv.

Hvorfor er det vigtigt at bruge kræfter på det?

For at børnene skal have en god skolestart og at de skal vænne sig til, at når de kommer i skole, vil der være en masse bevægelse inkluderet i undervisningen. 

Mål/vision

Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå?

Vi vil gerne have at børnene lærer at lytte, da det er det legen går ud på. De skal lærer at holde fokus og gøre det som vi siger.

Er der flere forskellige mål der skal spille sammen?

Vi vil gerne opnå mange af tingene i legeskabelonen, vænne dem til bevægelse og inkludere dem med dem i skolen inden de starter.

Problemer?

Det at vi ikke har en relation til børnene er det største, og det kan have konsekvenser for hvordan legen udarter sig. Der kommer også børn med særlige behov, som kan have svært ved at tage i mod de beskeder som vi giver.

Tegn

Hvilke tegn vil vi gerne se og hvorfor?

Vi vil gerne se tegn på at børnene er glade og at de synes at legen er sjov, og at de kan finde ud af legen. Hvis de selv kan gøre brug af legen, så ved man at de virkelig godt kan lide den og har forstået legen.

Hvordan kan vi vide at børnene har lært noget?

Som evaulering af legen vil vi til slut i legen spørge børnene, hvad de synes og om de har lært noget. Hvis vi nu spørger børnene om noget, som de ikke ved, kan vi så forklare dem det og derved har de også lært noget nyt.

Tiltag

Hvad gør vi konkret for at komme i gang?

Vi planlægger, ligesom nu, forbereder os på hvad vi vil sige, og tænke i gennem hvad der kan ske og hvad vi så skal gøre hvis det sker.

Evaluering

Hvordan går det? Hvad kunne vi gøre anerledes til næste gang, hvad har vi lært?

Vi sætter os sammen efter dagen og snakker om hvordan det er gået.

"Pædagogen siger"

Når vi skal ud på skolen til legedag har vi valgt at vi skal lege "Pædagogen siger", hvilket er en anden form for "Simon says", hvor vi vil bestræbe os på at få børnene til at gøre ting, som de kommer til at lærer noget af. Et eksempel kunne være "pædagogen siger, tæl til ti" så de kommer til at øve tallene. Eller at sige "pædagogen siger, alle børn med røde sko skal stille sig bagved mig" sådan at de kommer til at øve forholdsordene og farverne. 

"Pædagogen siger", indsat i legeskabelonen.

Vi har indsat vores leg i legeskabelonen for at vise, hvad børnene kan få ud af denne leg.

Social udvikling/læring: At lytte, at gøre noget sammen med andre. 

Emotionel udvikling/læring: At opleve glæde, begejstring og udfordringer, at opnå selvtillid og selvværd.

Kognitiv udvikling/læring: At løse problemer, at forstå og handle efter regler, at være kreativ, at kunne huske og gentage.

Fysisk udvikling/læring: Øve grundbevægelserne, at bevæge sig på mange forskellige måder, at lærer nye bevægelser, at gøre erfaring med forskellige former for fysisk anstrengelse, at gøre erfaring med lege med forskelligt aktivitetsniveau, at opnå kropsbeherskelse og koordination.

Sansemotorisk udvikling/læring: At gøre erfaring med lege og bevægelser der stimulerer sanserne forskelligt, at opnå kropskendskab og kropsfornemmelse.

Kilde: Grunnet og Nielsen (2001) Fra bogen: ”Leg så hjernerne banker”

Hej og velkomme til vores blog!

Vi er 4 studerende fra UCN Aalborg, pædagoguddannelsen. Vi er lige begyndt på 3. modul som hedder didaktik og praksis, hvor vi har valgfaget: idræt, leg og læring. Vi vil på denne blog lave indlæg om undervisningen og de projekter vi arbejder med. 

Vi skal som det første stå for en "stor legedag", som har til hensigt at gøre overgangen fra børnehave til skole mere glidende for børnene, samtidigt med at vi lærer dem noget. Vi håber at vores arbejde kan være med til at forberede førskolegruppen på deres skolestart efter sommerferien.

Vi håber, at I har lyst til at følge med!